Afgang:
Det er tidlig lørdag morgen kl. 4.15 og alle er vågne og klar til den store tur. Asger havde et lille toiletuheld på vej i bilen til lufthavnen og blev rigtig ked af det, men ellers gik alt som planlagt. Bilerne i P15 og lidt morgenmad i lufthavnen og så ellers afgang kl. 7:50. Både Asger og Klara synes det var en lang tur – 3½ time – Asger fik ondt i ørerne og Klara faldt til sidst i søvn.

I Kretas lufthavn var det dejligt sommervejr. Vi havde ikke bestilt transfer til hotellet, der gik ingen direkte busser til vores ferieby og taxaerne kostede 600 kr pr. stk, så Lars fik lejet en bil til 8 personer i en uge med fin plads til alle (300 euro). Heldigvis havde vi lånt et detaljeret kort af Anne-Mette og Carsten, som kunne lede os gennem Chania og videre ud langs kysten til Platanias, hvor hotellet lå.

Endagstur til Elafonisis:

Vi fik jo lejet en bil den første dag i lufthavnen, og det var ikke fordi den blev brugt særlig meget, men vi besluttede alligevel at køre en tur til sydvestkysten for at se lidt af øen og for at komme til den berømte badestrand Elafonisis. Det var blevet onsdag og vejret viste sig fra sin bedste side – 25 grader og skyfrit. Bilen blev pakket med cola, kiks og badetøj. Asger og Bedstemor sad på bagsædet, Klara og Bedstefar i midten, far bag rettet og mor med kortet. Vi valgte at køre ned gennem landet på udturen, og det gik op og ned, ud og ind i det flotte bjergland med masser af olivenlunde, citrontræer og fritgående geder langs bjergskrænterne. Der gik ikke længe før Klara begyndte at pive og fik det rigtig dårligt. Faktisk så dårligt at al maden fra dagen før kom op. Puha, hun havde det dårligt. Turen tog i alt et par timer selvom det kun var 60 km. Da vi kom frem fandt vi en hyggelig taverne med den skønneste udsigt over stranden. Vi fik en rigtig græsk frokost med sovlaki og øl, før vi gik mod stranden. Asger kunne slet ikke vente, og bilen var knapt standset, før Asger løb ned i vandet. Vi andre skiftede tøjet og fulgte efter så hurtigt, vi kunne. Fantastisk strand for små og store. Klara var kvikket noget op og kom også lidt ud for at soppe. Der var mange små fisk i strandkanten, og Far lovede Asger at han måtte ønske sig alt i hele verden, hvis han fangede en. Det tog Asger ret bogstaveligt, specielt fordi han havde forstået, at han måtte få alt i hele verdenen, som han ønskede sig, hvis han fangede en fisk.

Hjemturen gik langs kysten og var også rigtig fin. Klara synes stadig ikke at det var sjovt at køre op og ned, men hun faldt hurtigt i søvn.

Hotellet – Porto Platanias:

Som altid er det jo spændende hvad man har fået bestilt hjemmefra, men vi blev heldigvis ikke skuffede. Stor prangende foyé, men springvand og krystrallanmper. Vi blev ført ned af mange lange gange, før vi nåede til værelserne med den bedste udsigt over havet, man kunne ønske sig. Vi havde to værelser, der lå lige ved siden af hinanden og med store altaner, som vi alle kunne være på.. Det første, der skulle prøves, var selvfølgelig pool et, to og tre – der var vist fem i alt. Asger var knapt kommet ind på hotellet før badebukserne blev hevet ud af kufferten, og så var det ellers bare at følge med, for den lille fyr kunne slet ikke vente. Vandet var ikke opvarmet i de første pools, han fandt, men fristelsen var for stor, og han kom snart under. Det var tydeligt, at det var skifte dag på hotellet, for der var ikke mange gæster ved de mange pools, og dem der var, gik lidt søgende rundt med deres hvide ben. Det var ved at være op ad eftermiddagen, og vi fik sat os ved poolcaféen og fik den første dejlige græske middag med blæksprutte, grillsteak og Mythos, en god græsk øl. Vi fandt hurtigt favoritpoolen, den opvarmede, og det var også der, vi var i adskillige gange i løbet af ugen. En lille pool til de mindste og en større til dem, der kunne svømme. Asger fik vinger og badering og hoppede glad ned i den store. Der var også legepladser rundt omkring på resort’et, og Klara var rigtig glad for legehusene og gyngerne. Bedstemor har stået i flere timer (sammenlagt) sammen med Klara for ’at gynge højt’.

Morgenmadsbuffen var meget overvældende. Der var alt, hvad man kunne ønske sig lige fra frugt og grønt til nybagte pandekager, æggekage, brød og kager. Asger havde det tydeligvis ikke godt med at skulle spise inde i den store restaurant med mange mennesker og tagselv bufféenn. Efter et par dage, hvor han ikke havde spist noget, måtte vi spise på skift. Dvs. Bedstsefar og bedstemor spiste først. Derefter kom vi andre og fik børnene til at spise lidt, hvorefter de kunne gå ned på legepladsen med bedstefar og bedstemor og mor og far kunne spise uden at få stress.

Asger havde hurtigt fundet sig en veninde. Desværre ville hun ikke lege med ham. Hun var svensk og var med en stor familie, så hun havde ikke samme behov. Han prøvede ellers ret ihærdigt at få kontakt med fingerkys og tale. Der var ikke så mange andre på hans alder, så han fandt kun nogle få at lege med lidt tilfældigt på restauranten og på en café.      

Hotellet lå helt ned til stranden - faktisk kunne vi om natten, når alt var stille, høre bølgernes brus inde fra sengen. Vandet var lidt for koldt til at bade i, men man kunne sagtens ligge på stranden eller lege i sandet. Vi fik en hel dag til at gå dernede og havde heldigvis fået nok solcreme på for solen brændte hårdt. Hotelværelserne lå jo blot nogle få meter væk, så man kunne også let lige løbe op og hente, hvad man havde glemt, eller få sig en kold øl på terassen.

Restauranter:

Der var adskillige restaurater langs hovedvejen i Platanias og det var svært at gå tur uden at blive hevet ind fra gaden. Vi fandt dog allerede på første dagen vores egen vej - en lille stejl sidegade der førte op til det gamle torv. Op langs den lå også adskillige restaurater og de havde alle en vidunderlig udsigt over øen, bjerne, byen og vandet. Den første vi prøvede var en familieejet restaurant med tjenere der pjattede lidt med børn og voksne. Der var fin udsigt til solnedgangen over bjergene. Bedstefar og bedstemor fik kanin, som var virkelig god. Asger og Klara fik pommes, kyllingenuggets og sprite (som blev deres favoritspise og som de fik hver eneste aften). 

Dagen efter gik vi videre til den næste restaurant på vej op ad bjerget. Det blev til Asgers bedste restaurant fordi tjenerne havde masser af tid til at drille og sake med børnene. Det blev lidt sent denne aften fordi vi havde været syd på til Elafonisis, men de små klarede det nu fint.

Den bedste restaurat, Cosmos, fandt vi på tredjedagen. Den lå helt øverst oppe og kunne ses fra hele byen, men havde alts også den bedste udsigt. Derudover var det nok det vi ville kalde en rigtig restaurant med servietringe, vin på køl og professionel betjening. Maden var også det bedste vi havde smagt - ikke microovnsmad, som på de andre steder (dette stod foran i deres menukort). Vi fik lov at sidde alleryderst på altaninen på en smuk sommeraften og kunne nyde solnedgangen med dejlig mad og god vin. Asger havde fået lov at sidde i en sofa og så film og Klara tog sig en aftenlur inden maden. Vi valgte også denne restaurant den sidste aften, men her var det noget mere blæsende, så vi måtte sidde lidt længere inde i restauranten. Desværre var Klara slet ikke indstillet på at gå ud og spise her og ville overhovedet ikke sidde stille,så vi måtte sluge den sidste cognac og køre hende i klapvognen ned i byen lidt hurtig. Her fandt vi en lille udendørs iscafe, hvor vi fik kaffe, is og whisky. Asger og Klara kunne løbe rundt og lege på pladsen. Det synes de var sjovt. Det er jo ikke tit de får lov til det i mørket.

Priserne var nok lidt højere end vi havde ventet. Vi kom typisk af med ca 100 - 120 euro for en aftensmad til alle 6 med to flasker rødvin. Det dyreste sted var Cosmos, hvor vi gav 150 euro, men det var også absolut det bedste.

Til frokost fik vi enten sandwich eller gik langs stranden hen til en lille café hvor man kunne få udmærket græske mad.

Chania:

Byen lå ca 10 kilometer fra hotellet - lige midt mellem Platanias og lufthavnen. Bedsteforældre og børn valgte at blive hjemme ved swimmingpoolen den sidste dag, mens far og mor tog en smut ind til Chania. Det var en lille charmerende turistby i forfald. Alle steder stod der lejligheder tomme eller nedbrændte og gamle bygninger, der nok var bevaringsværdige at se på for turister, men som var groet til i græs. Der var et par gader med butikker, der soglte lædervarer, smykker og tøj. Havde man set en, havde man set dem alle. Det var dog meget hyggeligt at gå ned gennem boderne. Langs havnen var der restauranter med meget ivrige tjenere og vi fik da også en salat og en øl et sted. Det mest imponerende var at tjeneren havde lært sig alle mulige sprog incl. dansk.

Vi brugte et par timer på byen, og kørte så tilbage til hotellet og den svale pool.  

 Hjemtur:

Vi skulle flyve til middag, så det var knapt så stressende at komme hjemad. Vi pakkede aftenen før og havde dermed god tid til morgenmad. Dejligt at havde bilen man blot skulle sætte sig ud i og køre. Desværre kørte vi lidt forkert, men blev reddet af Lars' mobil telefon.

I lufthavnen var alt kaos med at tjekke ind og komme gennem kontrollen. Der gik to fly til København med fem minutters mellemrum og alle passagerer kom i busser på samme tid.  og med store altaner, som alle kunne være på. Vi kom heldigvis først i køen. Flyveturen hjemad gik lettere end derned. Klara faldt hurtigt i søvn og Asger så film på fars tablet. Det var rigtig fint at have haft film og lydbøger med til ham. Det brugte han meget både på hotellet og når vi var ude at spise.  

Vi landede i Kastrup til tiden efter 3½ time i luften. Vi var alle lidt sultne og det var også tid til at tage jakken på igen da det jo var ca 20 grader koldere end det vi kom fra.