4. - 6. måned
4. måned
22. oktober 2010:
Klara var nede for at
blive vaccineret i går. Det var hun godt nok ikke glad for.
Hun græd i en halv time bagefter helt udmattet og faldt så i
søvn og sov i tre timer. Til aften fik hun feber, men det
faldt heldigvis i løbet af natten. I dag er alt normalt
igen.
Ugen er ellers gået godt. Hun har fået en
rytme med at sove ½ time omkring middagstid og et par timer
sidst på eftermiddagen, når Asger skal hentes - så falder hun
i søvn på vej ned til børnehaven i bilen. Om natten sover hun
fra ca kl 22 til 7 og er vågen kl 2 og 5 for at få mad. Hun
vil ikke ligge i liften mere, så hun sover sammen med mor i
sengen. Barnevognen er hun heller ikke begejstret for og slet
ikke voksiposen, som vi har fundet frem nu det er blevet
koldt. Vi må finde den lille tremmeseng frem og se om hun ikke
kan vænne sig til barnevognen med tiden.
Hun pludrer og smiler meget. Når vi
ligger hende på maven triller hun hurtigt om på ryggen. Hun
har også fået øje på sine hænder. Dem kan hun se når hun
ligger med specielt højre arm strakt.
DÅBSFEST
Lørdag 30. oktober
2010:
Dåbsgudstjenesten startede kl 11. Der var tre små, der skulle døbes og en voksen. Klara var faldet i søvn i barnevognen på vej op til kirken, så hun var lidt utilfreds med at skulle hives op og puttes i en stor varm kjole. Det hele gik rigtig fint og alle tre børn græd lidt. Da Klara skulle have vand på håret var hun også lidt utilfreds, men det var snarere det skarpe lys, hun blev forskrækket
for.
Bagefter gik vi alle op til Hoppes steakhouse for at få middag. Klara var stadig vågen, men var glad og sad med da vi spiste - hun faldt dog i søvn til sidst. Vi fik tunmousse og en oksefiletsteak - det smagte fint. Det var dejligt vejr og solen var dukket frem, så mange af gæsterne gik hjem til Røngård alle ved tre tiden - resten måtte køre. Her fik vi kaffe og mors islagkage. Klara var vågen kort tid, men måtte endelig give op efter en tår mælk og kom ud og sov i barnevognen til sidst. Men hun havde været med til det maste af hendes
dåbsfest.
Hun fik mange fine
gaver:
Smykkeskrin af Bedstefar og
bedstemor Guldkors og tøjpelikan af Farfar,
Farmor, Tove og Arne Sparebamse, bestiksæt, prinsessebog af
René, Nadja, Lotte og Frederik Hjertesmykke af Carsten og
Anne-Mette Dukkehus af Erling og Joan Sommerfuglesmykke af Mor og
Far
18.
uge (7. - 13. november)
Klara sover stadig ikke mere end 3 timer
ad gangen. Heller ikke om natten. Hun har dog stor appetit og
falder altid i søvn ovre i dobbeltsengen. Hun er ikke så glad
for at sove i barevognen. Hun kan godt være lidt utryg om
aftenen og græder en halv times tid, men så falder hun hurtigt
i søvn derefter helt udmattet.
Vi har fået hendes lille seng sat op ved
siden af mors seng. Liften er alt for lille nu. Hvis hun er
faldet i søvn i et varmt favn kan hun godt sove videre i
sengen et par timer.
5. måned
19. uge (14. - 20.
november)
Sundhedsplejesken Ulla kom på besøg til 4-månedersundersøgelsen. Klara vejer nu 7400 gram og måler 63 cm. Rigtig fine mål. Hun kan også det, man forventer på dette tidspunkt - kigger efter noget der bevæger sig, griber efter ting så småt, pludrer, griner. Hun har jo stor appetit, så vi kan begynde med lidt grød nu. Hun er glad for at ligge i kravlegården (børnefængslet, som Asger kalder den) og vil også gerne ligge lidt på maven, bare ikke alt for længe.
20. uge (21. - 27.
november)
Vi har været til to
juletræsfester i denne uge - på fars arbejde og i Asgers
børnehave. Hun var vågen til begge fester og følger
observerende med i alt hvad der sker. Hvis bare hun er mæt, så
er hun glad.
Asger har været ret meget
syg de sidste par uger, så vi har været tre herhjemme til
hverdag. Hun får meget ud af at se på Asger og han synes også
det er sjovt at optræde for hende. På det seneste er hun også
begyndt at grine af ham, hvilket får endnu flere numre frem i
Asger. I det hele taget griner hun rigtig meget. Når hun
vågner om morgenen fx er hun et stort smil og ben og arme
kører derud af.
Hun er begyndt at sove
lidt længere - ca fem timer om natten. Derefter kommer hun over
i dobbeltsengen og slumrer indtil kl 8 hvor far og Asger
begynder at stå op.
21. uge (28. nov. - 4.
december)
Klara er begyndt at kunne lide grøden. Hun får ca. 30
g. risgrød til frokost, men ellers stadig kun modermælk og
måske lidt modermælkserstatning ca. 100 ml ved 18-tiden.
Vi
har været til juletræsfest både på fars arbejde og i
Asgersbørnehave. Hun er virkelig sød at have med. Hun
observerer hvad der sker og falder måske lidt i søvn på fars
arm, når indtrykkene bliver for mange. Det har været ret koldt
og med masser af sne allerede her i november, så
barnevognen er ikke kommet ud af bilen og Klara sover i stedet
i sin seng i soveværelset.
Selvom hun nok kun er 65 cm så er hun oppe i str 74 i
tøj pga den lidt store livvidde. Ellers bruger hun meget
kjoler med strømpebukser, hvilket også er sødt til
hende.
22. uge (5. nov. - 11.
december)
Klara er blevet meget rørlig på det seneste. Når
hun sover i sin egen seng kan hun sagtens snore en
kvart omgang ved at bruge benene på tremmerne.
Bedstefar og Bedstemor kom på besøg onsdag til lørdag.
De synes Klara var blevet stor og meget bevidst. Der sker
noget nyt hver eneste dag.
Hun er rigtig god til at ligge og lege i kravlegården,
mens vi andre spiser aftensmad. Vi har bundet juletræskæden
rundt i kanten, så den er lyst vældig op. Hun er specielt glad
for den lille sol med lysende kinder og den røde elefant.
6. måned
23. - 24. uge (12. - 23.
december)
Der var 5-månedersundersøgelse hos lægen d. 16. december. Klara vejer nu 8100 gram og måler 66,5 cm. Ingen problemer med hørelse eller andet. Hun tissede på zebradragten, så hjemturen i snestoren blev lidt
kold.
Det er også nu hun har fået
kørekort. Det står ud af munden med bobler og mundvand. Til
middag får hun stadig rismelsgrød - ca. 40 g. Hun er ikke
ovenud begejstret, men det glider da ned. Også får hun som
regel en flaske mælk ved 18-tiden. Pga. den megen sne der er
kommet i december har det ikke været mulig for Far at køre ned med Asger på cykel, så det er som regel mor og Klara der afleverer og henter ham. Dvs. Klara bliver pakket ind og sat ud og ind af bilen adskillige gange i løbet af en dag. Det er også Mor og Klara der har sørget for julegave indkøbet i år. Det er gået helt fint. Klara vil gerne med i barnevognen, blot hun får en tår mælk af og til, hvilket sagtens kan lade sig gøre i
storcentrene.
JUL 2010
25. uge (24. - 31.
december)
Det er et frygtelig
snevejr og det var faktisk tvivlsomt om Klaras første jul
skulle holdes på Sjælland eller i Jylland, men vi endte med at
køre d. 24. mod Gårslev og Faster Tove. Det tog 6 timer i alt
med en lille spisepause undervejs. Klara tog det pænt og sov
faktisk det meste af tiden. Da vi endelig kom frem, blev
hun lidt ked af det, da der var mange menesker og nye indtryk.
Første juledag kørte vi
videre mod Skive - her endte vi med at blive indtil
nyår. Det er nok ikke den jul Klara vil kome til at huske
mest fra, men hun fik dog nogle fine gaver - Pippi, talende
hund, bamse, lille dukkeseng med tøjmus og rigtig meget
dejlig tøj, som hun kan passe til foråret.
I ugens løb blev hun rigtig
glad for det legetøj, som Bedstemor havde hængt op i køkkenet.
Det kunne hun ligge under og daske til, mens der blev indtaget
mad i store mængder ved bordet.
Hun blev også passet for
første gang. Bedstemor og Klara var alene hjemme et par
timer, mens mor og far var ude at købe ind og Bedstefar og
Asger var med Carsten ude i sommerhuset. Far, mor og Klara sov
inde i værelset, hvor det var meningen at Klara skulle sove i
rejsesengen. Det blev dog ikke til mange timer i alt. Hun vil
som vanligt helst sove ovre i dobbeltsengen. Asger sov inde
mellem Bedstefar og Bedstemor, så han forstyrrede ikke. Hun
tog for første gang en lang nats søvn til kl 6:30 i denne uge.
Det var dog kun en enkelt nat.
NYTÅR 2010/2011
Den 31. dec. pakkede
vi bilen så godt som vi kunne, lod resten stå i Skive og kørte
mod Viborg og til Onkel Carsten og Anne-Mette. Klara virker
til at have vænnet sig til de mange nye ansigter hele tiden og
følger bare med. Hun holdte sig fin vågen det meste af
aftenen, men sov dog da det var midnat. Hun sov helt til kl 7
næste morgen uden at spise. Puha, så var der også masser af
mælk at få.
26. uge (1. - 6.
januar)
Turen
hjem gik over Vejle med en overnatning. Asger havde
stukket hul på øjet med Klaras finger og Far havde været en
tur på sygehuset med hjertegalop, så der var endnu en
overnatning med nye mennesker indtryk etc. Hun klarede
det rigtig fint, når blot hun kunne ligge hos mor og få mælk
af og til.
Endelig er vi kommet
hjem d. 2. januar. Klara har virkelig udviklet sig i den
forgangne uge, men hun er også blevet meget trykhedssøgende os
mor. Hun har svært ved at sove, hvis ikke det er i mors arme -
også om dagen og skal helst kunne se mor hele tiden. Hun
er begyndt at få grød om formiddagen og kartoffelmos til
aften, men hun er ikke så vild med det. Der er jo kun to
måneder til at far skal overtage og så skal mad og
soverutinerne helst fungere. Far er rigtig god til at få Klara
til at falde til ro om aftenen ved at gå rundt med
hende over den ene arm, hvor hun ligger på
maven. Herefter falder hun hurtigt i søvn
sammen med mor i
sengen. |